Sportsefterskolen Sommersted  ·  Talind 2  ·  6560 Sommersted  ·  T: 73 50 40 40  ·  E: ses@sportsefterskolen.COM

Rytmisk gymnastik og danselinjen

Linjen for rytmisk gymnastik /dans er for dig, der ikke kan sidde stille til musik, og som har lyst til at bruge sin krop til at udtrykke sig. Rytmisk gymnastik/dans er træning og performance på én gang.

Vi træner fire gange om ugen i 1½ time på en normal skoleuge, og derfor kræver det, at du er smidig og har en god kondition. Gennem undervisningen ønsker vi at styrke din bevægelsesglæde og udvikle dine grundlæggende gymnastiske færdigheder. Begreber som krop og musikalitet, kreativitet og improvisation, performance og æstetik er centrale i undervisningen. Desuden vil undervisningen i gymnastik indeholde elementer fra aerobic, modern dance, jazz-funk og streetdance.  Smidigheds- og styrketræning samt konditionstræning vil også være en del af undervisningen

Sportsefterskolen Sommersted har lys lækker multisal med spejlvæg, der bruges til indstudering og perfektionering af træningsøvelser og serier.

Vi træner og øver med henblik på at lave opvisninger og i slutningen af året øves op til opvisninger sammen med sportsefterskolens springhold.

Der gives en idrætsudtalelse ved skoleårets afslutning. Desuden lægger trænerne individuelle elevplaner for din udvikling i løbet af året.